Download tilberedning og læg den ind i ovnen (Rational SelfCookingCenter)

Med Rationals nyeste ovne (iCombi Pro, iCombi Classic og SelfCookingCenter) kan man indlæse tilberedninger (brugerprogrammer) fra en USB-nøgle – med fotos og det hele – og derefter lægge den ind i ovnen.

Det er helt enkelt – og her er fremgangsmåden.

Som eksempel bruger jeg tilberedningen af flæskesteg og overfører den fra en Windows-computer til en Rational SelfCookingCenter.

Se her hvordan det gøres til en Rational iCombi Pro eller en Rational iCombi Classic

(Se til sidst hvordan du kan downloade alle de gratis tilberedninger på een gang til din Rational-ovn).

1.  Find opskriften

Find opskriften på bedresikkermad.dk: Kamsteg 61° (63°) – 10D

2.  Find download-linket til din ovn

Lidt nede på siden finder du opskriftens trin. Nederst er der tre link, et til hver af ovnene.

  1. HØJRE-klik på linket Program-fil til Rational iCombi Pro på opskrifts-siden.
  2. Vælg Gem link som

3.  Overfør filen til USB-nøglen

  1. Find din USB-nøgle (USB-disk) i oversigten til venstre (på min computer hedder det ”USB DISK (N:)”
  2. Klik på Gem nederst til højre.
  3. Filen skulle nu være gemt på USB-nøglen.

OBS – det er vigtigt at filen ligger lige netop her, og IKKE i en undermappe. Når ovnen skal indlæse en opskrifts-fil, så leder den efter en fil med navnet ”programs.xml” i USB-nøglens øverste mappe (rod-mappen).

4.  Overfør filen til ovnen

Sæt USB-nøglen i ovnen (USB-indgangen sidder nederst/på undersiden af ovnen, se i manualen hvor den sidder helt præcist).

  1. Klik på ovn-symbolet nederst på skærmen
  2.  Klik Program upload


  3. Symbolet øverst til venstre viser aktiviteten.

  4. Tilbage på hovedskærmen: Klik på notesblokken.

  5. Klik evt. på i-knappen for at se foto af og detaljer om programmet (tilberedningen).

  6. Klik på det nye program for at sætte det i gang.

  7. Programmet starter:

Download alle de gratis tilberedninger på een gang

Du kan downloade alle de gratis opskrifter og overføre dem på til din Rational-ovn i en enkel, simpel arbejdsgang. Se mere her: Gratis tilberedninger på BedreSikkerMad.dk.

Der er mange flere tilberedninger på BedreSikkerMad.dk

Der findes næsten 200 tilberedninger på BedreSikkerMad.dk og der kommer løbende flere til. Du får fuld adgang til dem, hvis du har købt mig til et kursus eller en konsulentopgave i køkkenet – jeg har lagt nogle opskrifter så alle kan se og afprøve dem (også downloade til ovnen), du ser dem her: Gratis tilberedninger på BedreSikkerMad.dk.


BedreSikkerMad drives af Karsten Tanggaard, der har mere end 10 års erfaring med lavtemperatur-tilberedninger og har skrevet 3 bestseller-kogebøger om sous vide. Karsten hjælper professionelle køkkener med at bruge lavtemperatur-tilberedninger i praksis, som et redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
(C) Copyright BedreSikkerMad og Karsten Tanggaard, 2021-2026. CVR 13620954.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *