Rejerne har et sprød bid, når de tilberedes ved 56°. De smager mildt, men tydeligt af hav og skaldyr, og dette suppleres af den knasende tangsalat og det stærke bid fra chilisaucen. Det smager godt med meget chilisauce, men det kan let overdøve rejesmagen.
Når rejerne tilberedes ved denne lave temperatur, bliver de meget lækre – men de skal have været frosne til -18° i mindst 24 timer. De smager næsten endnu bedre når de tilberedes direkte fra frost.
Frokostret eller forret med ca. 150 g per pax (uden brød).
| GRAM | INGREDIENS | ANDEL % |
|---|---|---|
| REJER | ||
| 480 | Vannameirejer med skal og hoved (gerne frosne) | 73 % |
| 77 | Sød/stærk chilisauce | 12 % |
| 4,8 | Salt | 1 % |
| 0,4 | Natron | 0 % |
| SALAT | ||
| 96 | Wakametangsalat | 15 % |
| 658 | SAMLET VÆGT |
- Rejer
- Evt. hoved brækkes af, men behold skallen på.
- Drys med salt og evt. natron (giver en bedre struktur og saftighed).
- Tilbered med programmet Rejer, kæmpe- (vannamei) 56° (58°) – 01D.
- Køl af og fjern skallerne, men lad så vidt muligt halen sidde på.
- Anret med tangsalat nederst, rejer ovenpå og sauce fordelt øverst.
Smager godt med let ristet brød til, der tilføjer sprødhed.
| NÆRINGSINDHOLD | PR. 100 G | PR. X (165 G) |
|---|---|---|
| Energi | 326 kJ | 538 kJ |
| Fedt | 0,7 g | 1,2 g |
| Mættede fedtsyrer | 0,1 g | 0,2 g |
| Kulhydrat | 7,2 g | 12 g |
| Sukker | 6,8 g | 11 g |
| Protein | 10,1 g | 17 g |
| Salt | 2,5 g | 4,1 g |
BedreSikkerMad drives af Karsten Tanggaard, der har mere end 10 års erfaring med lavtemperatur-tilberedninger og har skrevet 3 bestseller-kogebøger om sous vide.
Karsten hjælper professionelle køkkener med at bruge lavtemperatur-tilberedninger i praksis, som et redskab til at servere bedre, billigere og mere sikker mad. Læs her om BedreSikkerMad og Karsten.
(C) Copyright BedreSikkerMad og Karsten Tanggaard, 2021-2026. CVR 13620954.